Næstved Roklub

Go to content

Main menu

Sikkerhed til søs

Om klubben

Skibsførerens ansvar
Alt, hvad der kan flyde og transportere personer på havet, har ifølge de internationale søvejsregler en fører, der er ansvarlig for skibets udrustning, for besætningens sikkerhed og for at sejle skibet.

Skibsføreren kan stilles til ansvar og straffes
Sker der en skade eller en ulykke til søs, kan skibsføreren blive stillet til ansvar – og i alvorlige tilfælde blive straffet. På havet er selv dét at udvise dårligt sømandskab en lovovertrædelse. Som skibsfører gælder det derfor om at have en god praktisk kunnen, teoretisk viden og indsigt i søens uskrevne love.

Skibsføreren skal kende regler og normer på havet
Skibsføreren skal kende søens almindelige love. Først og fremmest skal skibsføreren kende de internationale søvejsregler. Men han skal også kende til de lokale regler og forskrifter, der er fastlagt i de enkelte lande. I Danmark er der for de indre farvande særregler og vedtægter fastlagt af forskellige myndigheder

Udover de skrevne regler skal skibsføreren også kende til havets normer og være i stand til at udøve godt sømandsskab.



Skibet skal være udrustet og bemandet forsvarligt
Det er også skibsførerens ansvar, at skibet er udrustet forsvarligt i forhold til, hvilke farvande man skal sejle i.

Samtidig skal skibet være tilstrækkelig bemandet. Der skal være besætning nok til at håndtere skibet under alle forhold. Besætningen skal også være uddannet og trænet.

Skibet skal være sødygtigt og forsikret
Skibsføreren skal også sikre, at skibet er vedligeholdt, så det er i sødygtig stand. Skibet skal også være forsikret.

Endelig er det vigtigt, at huske, at der gælder de samme regler for at være påvirket af alkohol som der gør på land. Der findes ikke en promillegrænse, men hvis man kommer ud for en ulykke, og er spirituspåvirket, så vil man få skylden og forsikringen vil ikke dække.

 
Back to content | Back to main menu