Hovedmenu:
Dragebådsregatta
Dragebådsregatta 2011
Lørdag den 20. august blev der afholdt dragebådsregatta i Næstved for 16. gang.
19. firmahold var tilmeldt årets regatta som blev afviklet i et smukt dansk sommervejr. Det var masser af aktiviteter på land såvel som på vandet, og der var derfor lagt de bedste rammer om en sand folkefest.
Rent sportsligt var der lagt op til mange drablige dyster på kanalen i de kinesiske dragebåde, og med tre både i hvert heat var der tale om rigtig mange gode og spændende opløb ud for den tidligere støberigrund.
Der blev dystet i to klasser - den åbne bymesterskabsklasse og mix-klassen. Efter 3 indledende løb, skulle der roes om 1. 2. og 3. pladsen, og det gav følgende resultater:
Bymesterskabet:
1. H. Nielsen og Søn i tiden: 2.14,58
2. Brdr. Hansen Entreprise i tiden: 2.17,84
3. Næstved Vejvæsen i tiden 2.22,16
Mix-klassen:
1. Per Bulemand i tiden: 2.23,27
2. Næstved Parkvæsen: 2.25,54
3. Sct. Jørgens Skole: 2.32,69
Dagens hurtigste tid blev i øvrigt sat af Brdr. Hansen Entreprise i dagens første løb med 2.09,64. Hertil skal det siges, at modvinden over dagen tiltog en hel del, hvilket ganske givet har haft en stor indflydelse på tiderne.
Se billeder fra regattaen nederst på siden

















































